PROJEKTEKSEMPLER · TEKNISK DOKUMENTATION
Tekniske eksempler på koldformning
Offentliggjorte tekniske projekteksempler ordnet efter emne, materiale, procesproblem og valideringsforløb.
Offentliggjorte projekteksempler
Materialevalg med udgangspunkt i faktiske problemer
Eksempelbiblioteket indeholder offentliggjorte tekniske artikler. Det endelige materialevalg bekræftes ud fra tegninger, standarder, prøvevalidering og skriftlig aftale.
Skeln mellem partikelidentifikation, materialeoverensstemmelse, skadesårsag og ansvar. Et fund eller en godkendt klassificering besvarer ikke alle fire spørgsmål.
Indeslutninger ved en koldstukningsrevne: Hvad beviser fundet?
Skeln mellem partikelidentifikation, materialeoverensstemmelse, skadesårsag og ansvar. Et fund eller en godkendt klassificering besvarer ikke alle fire spørgsmål.
Læs projekteksemplet →
Rund tråd er ofte et hensigtsmæssigt udgangspunkt for koldstukning. Valget af tværsnit skal dog tage udgangspunkt i emne, materialestrømning og værktøj.
Rund tråd og profiltråd: Et perspektiv ved månefestivalen
Rund tråd er ofte et hensigtsmæssigt udgangspunkt for koldstukning. Valget af tværsnit skal dog tage udgangspunkt i emne, materialestrømning og værktøj.
Læs projekteksemplet →
En registreret hårdhed omkring 185 HV0.2 er en observation, ikke en selvstændig forklaring på revner. Sagen afgrænser, hvad billeder og målinger dokumenterer.
Hårdheden ser normal ud — hvorfor revner emnet efter koldstukning?
En registreret hårdhed omkring 185 HV0.2 er en observation, ikke en selvstændig forklaring på revner. Sagen afgrænser, hvad billeder og målinger dokumenterer.
Læs projekteksemplet →
Lavere hårdhed er ikke et universelt mål. Materialet skal passe til formning, viderebearbejdning og kravene til ensartet produktion.
Er et blødere materiale altid bedre til koldstukning?
Lavere hårdhed er ikke et universelt mål. Materialet skal passe til formning, viderebearbejdning og kravene til ensartet produktion.
Læs projekteksemplet →
Forstå forskellen på råmaterialer og energikilder. Ovntypen beskriver fremstillingsruten, ikke stålets kvalitetsklasse.
Iltkonverter eller elektrisk lysbueovn: Hvad er forskellen?
Forstå forskellen på råmaterialer og energikilder. Ovntypen beskriver fremstillingsruten, ikke stålets kvalitetsklasse.
Læs projekteksemplet →
En sag om en 20MnB4-rørmøtrik viser behovet for at undersøge stationsprøver, værktøjsfrigang, olie og filtrering.
Hvorfor fortsætter rivningen efter materialeskift?
En sag om en 20MnB4-rørmøtrik viser behovet for at undersøge stationsprøver, værktøjsfrigang, olie og filtrering.
Læs projekteksemplet →
Skeln mellem belægningsmasse og tykkelse. Undersøg den effektive beskyttelse ved det kritiske trin, før lagmængden øges.
Løser en tykkere fosfatbelægning altid rivning?
Skeln mellem belægningsmasse og tykkelse. Undersøg den effektive beskyttelse ved det kritiske trin, før lagmængden øges.
Læs projekteksemplet →
Et anonymiseret SCM435-tilfælde undersøger mikrostruktur og mikrohårdhed. Mulig opkulning er en proceshypotese, som kræver yderligere dokumentation.
Netrevner i en boltflange: Lamelstruktur og overfladenær hærdning
Et anonymiseret SCM435-tilfælde undersøger mikrostruktur og mikrohårdhed. Mulig opkulning er en proceshypotese, som kræver yderligere dokumentation.
Læs projekteksemplet →
En godkendt prøve dokumenterer et afgrænset forsøg. Stabil serieproduktion kræver, at materiale- og procesbetingelserne kan gentages.
Hvorfor kan en godkendt koldstukningsprøve give problemer i serieproduktion?
En godkendt prøve dokumenterer et afgrænset forsøg. Stabil serieproduktion kræver, at materiale- og procesbetingelserne kan gentages.
Læs projekteksemplet →
Sammenlign materialetilstand, maskinforhold og stationsprøver, før årsagen til forskellig koldstukningsadfærd vurderes.
Samme materiale — hvorfor ændrer koldstukningen sig på en anden maskine?
Sammenlign materialetilstand, maskinforhold og stationsprøver, før årsagen til forskellig koldstukningsadfærd vurderes.
Læs projekteksemplet →
Kapitel otte: Se, hvordan hoved, flange, huller og formningstrin ændrer materialestrømningen og kravene til validering.
Samme materiale — hvorfor bliver et andet produkt vanskeligere at koldstukke?
Kapitel otte: Se, hvordan hoved, flange, huller og formningstrin ændrer materialestrømningen og kravene til validering.
Læs projekteksemplet →
Kapitel syv: Restbelægning efter trækning, binding, varme og værktøjssmøreolie skal passe til den konkrete deformation.
Hvorfor kan fosfat- og sæbebelægningen svigte ved koldstukning?
Kapitel syv: Restbelægning efter trækning, binding, varme og værktøjssmøreolie skal passe til den konkrete deformation.
Læs projekteksemplet →
Kapitel seks: Samlet reduktion, trinfordeling, Bauschinger-effekt og lagring påvirker tilstanden ved indgangen til koldstukningsmaskinen.
Hvordan påvirker trækning den efterfølgende koldstukning?
Kapitel seks: Samlet reduktion, trinfordeling, Bauschinger-effekt og lagring påvirker tilstanden ved indgangen til koldstukningsmaskinen.
Læs projekteksemplet →
Kapitel fem: En prøvekæde gennem støbning, valsning, transport, bejdsning, trækning og formning hjælper med at finde fejlens første forekomst.
Hvor opstår overfladefejl, og hvordan følger de med gennem koldstukning?
Kapitel fem: En prøvekæde gennem støbning, valsning, transport, bejdsning, trækning og formning hjælper med at finde fejlens første forekomst.
Læs projekteksemplet →
Kapitel fire: Karbidform, størrelse og fordeling, ferritmatrice og lokal ensartethed skal vurderes sammen med den faktiske proces.
Hvorfor varierer formbarheden ved samme sfæroidiseringsgrad?
Kapitel fire: Karbidform, størrelse og fordeling, ferritmatrice og lokal ensartethed skal vurderes sammen med den faktiske proces.
Læs projekteksemplet →
Kapitel tre: Repræsentative prøver kan opfylde kravene, mens lokale forhold i materialet eller proceskæden stadig kræver undersøgelse.
Hvorfor revner kun enkelte emner fra samme materialebatch?
Kapitel tre: Repræsentative prøver kan opfylde kravene, mens lokale forhold i materialet eller proceskæden stadig kræver undersøgelse.
Læs projekteksemplet →
Kapitel to: Overensstemmelse med standarden og egnethed til kundens faktiske formning er forskellige, supplerende vurderinger.
Hvorfor erstatter en materialestandard ikke procesvalidering?
Kapitel to: Overensstemmelse med standarden og egnethed til kundens faktiske formning er forskellige, supplerende vurderinger.
Læs projekteksemplet →
Kapitel et: Materialestandarden fastlægger grundkravene. Stabil koldstukning kræver også samspil mellem materiale, produkt og proces.
Standardoverensstemmelse og stabil koldstukning
Kapitel et: Materialestandarden fastlægger grundkravene. Stabil koldstukning kræver også samspil mellem materiale, produkt og proces.
Læs projekteksemplet →
Hvorfor kan ML40Cr og 40Cr ikke vurderes alene ud fra lignende betegnelser eller sammensætning?
ML40Cr og 40Cr: Forskelle i standardgrundlag og koldstukning
Hvorfor kan ML40Cr og 40Cr ikke vurderes alene ud fra lignende betegnelser eller sammensætning?
Læs projekteksemplet →
Anonymiseret materialeprojekt hos en international bilkomponentproducent. De offentlige dimensioner og visualiseringer er illustrative, ikke acceptdata.
S55C til et ultratyndvægget koldformet røremne
Anonymiseret materialeprojekt hos en international bilkomponentproducent. De offentlige dimensioner og visualiseringer er illustrative, ikke acceptdata.
Læs projekteksemplet →
Lignende stålkvaliteter kan have forskellige standardgrundlag. Egnethed til koldstukning vurderes ud fra produktstandard, leveringstilstand og formningsforsøg.
35CrMo og ML35CrMo: Standarder, sammensætning og egnethed til koldstukning
Lignende stålkvaliteter kan have forskellige standardgrundlag. Egnethed til koldstukning vurderes ud fra produktstandard, leveringstilstand og formningsforsøg.
Læs projekteksemplet →
Forskellen mellem valsetråd og tråd forklarer det tredje R i JIS-betegnelserne. Standard, produktform og leveringstilstand skal angives særskilt.
Fra SWRCH10A til SWCH10A: Hvor bliver R af?
Forskellen mellem valsetråd og tråd forklarer det tredje R i JIS-betegnelserne. Standard, produktform og leveringstilstand skal angives særskilt.
Læs projekteksemplet →
Et SWRCH10A-projekt viser, hvordan et tilpasset udgangstværsnit kan forkorte strømningsvejen og lette hjørneudfyldningen. Resultatet afhænger af den samlede formningsrute.
Firkantet profiltråd til en præcis firkantmøtrik
Et SWRCH10A-projekt viser, hvordan et tilpasset udgangstværsnit kan forkorte strømningsvejen og lette hjørneudfyldningen. Resultatet afhænger af den samlede formningsrute.
Læs projekteksemplet →
Forstå SUJ2 som en lejestålsbetegnelse i JIS-systemet, og afgræns navnets betydning fra produktkrav og godkendelse af materialeskift.
SUJ2: Lejestål, JIS-betegnelse og standardgrundlag
Forstå SUJ2 som en lejestålsbetegnelse i JIS-systemet, og afgræns navnets betydning fra produktkrav og godkendelse af materialeskift.
Læs projekteksemplet →
Forstå SCM435 i JIS-systemet for legeret konstruktionsstål, og vurder betegnelsen særskilt fra kravene til koldstukning.
SCM435: Hvad betyder JIS-betegnelsen?
Forstå SCM435 i JIS-systemet for legeret konstruktionsstål, og vurder betegnelsen særskilt fra kravene til koldstukning.
Læs projekteksemplet →
Skeln mellem officielle SAE-betegnelser, JIS-betegnelser og handelsforkortelser. Konklusionen om A-varianterne gælder den gennemgåede SAE J403:2014-udgave.
SAE 1022A, 1010A, 1008A og 1006A: Hvad betyder handelsbetegnelserne?
Skeln mellem officielle SAE-betegnelser, JIS-betegnelser og handelsforkortelser. Konklusionen om A-varianterne gælder den gennemgåede SAE J403:2014-udgave.
Læs projekteksemplet →